I denne artikel vil afsnitstypen registreringer blive gennemgået og de forskellige indstillinger tilknyttet denne.
I denne artikel finder du:
Registreringsafsnit
Når du har oprettet et nyt afsnit i din udskriftsskabelon er noget af det første du skal vælge en afsnitype til den nyoprettede afsnit. Udgangspunktet i denne guide er afsnitstypen registreringer og anvendelses mulighederne for denne.
Registreringstypen
1. For at oprette et registreringsafsnit til din udskriftsskabelon er første skridt at oprette et afsnit.
2. Angiv en titel til det nye afsnit.
3. Tryk på dropdown-menuen.
4. Vælg afsnitstypen "Registreringer".
5. Vælg nu i dropdown-menuen den "Registreringstype" du vil inkludere i din udskriftsskabelon. Her kan du vælge imellem dine "Globale registreringstyper" du har oprettet på din Inspectly konto.
I dette eksempel ønskes der at tilføje "Digital KS" registreringer til udskriftsskabelonen og derfor er "Registreringstypen" udførelseskontrol valgt.
Efter at have valgt den ønskede registreringstype der skal inkluderes i din udskriftsskabelon får du mulighed for at "Afsnitslayoutet". "Afsnitslayoutet" definerer den måde dine registreringer visuelt skal fremvises i dine udskrifter.
Der er to overordnede typer af "Afsnitslayout": "Høj detaljegrad" og "Matrix-format". Begge typer vil nu blive gennemgået.
Høj detaljegrad
Du kan vælge den ønskede layouttype ved at sikre der er en blå prik i i den ønskede layouttype.
Afsnitsindstillinger
Vælges "Høj detaljegrad" vil følgende "Afsnitsindstillinger" blive tilgængelige. De enkelte punkter til dine "Afsnitsindstillinger" vil nu blive gennemgået nedenfor:
1. Start afsnit på ny side: Her kan du vælge hvorvidt det ønskede registreringsafsnit skal starte på en ny side i din "Udskriftsrapport".
2. Sideskift efter hver registrering: Her kan du vælge om hver enkelt registrering skal have sin egen side i din rapport.
3. Vis placering på kort: Her kan du vælge om den udførte registrering skal vises på kort i dine udskrifter.
4. Vedhæft PDF-filer i udskriften: Her kan du vælge om PDF-filer tilknyttet til din registrering skal fremstå som et link eller hele filen skal inkluderes i dine udskrifter.
5. Medtag spørgsmåls-beskrivelser: Her kan du vælge om spørgsmåls-beskrivelser tilknyttet din registreringstype skal inkluderes i dine udskrifter.
6. Antal billeder pr række: Her kan du vælge hvor mange billeder der skal inkluderes per række i dine udskrifter på baggrund af dine udførte registreringer.
7. Sorter ikke på underprojekter: Vælges denne indstilling vil dine registreringer blive sorteret udelukkende ud fra dato for registrering.
8. Sortering af registreringer: Her kan du vælge om dine registreringer skal sorteres efter nyeste eller ældste registreringer først.
9. Medtag plantegning: Her kan du vælge om din plantegning skal inkluderes i dit registreringsafsnit.
10. Tilføj egen tekst til afsnit: Her kan du tilføje egen tekst eller ekstra beskrivelser til registreringsafsnittet. Dertil kan du vælge om teksten skal forekomme før eller efter dine registreringer.
Matrix-format
Du kan vælge den ønskede layouttype ved at sikre der er en blå prik i i den ønskede layouttype.
OBS! Vælges "Matrix-format" vil du have færre "Afsnitsindstillinger tilgængelige" herunder muligheden for at tilføje registreringsbilleder til dine udskrifter.
Afsnitsindstillinger
Vælges "Matrix-format" vil følgende "Afsnitsindstillinger" blive tilgængelige. De enkelte punkter til dine "Afsnitsindstillinger" vil nu blive gennemgået nedenfor:
1. Start afsnit på ny side: Her kan du vælge hvorvidt det ønskede registreringsafsnit skal starte på en ny side i din "Udskriftsrapport"
2. Vis placering på kort: Her kan du vælge om den udførte registrering skal vises på kort i dine udskrifter.
3. Medtag spørgsmåls-beskrivelser: Her kan du vælge om spørgsmåls-beskrivelser tilknyttet din registreringstype skal inkluderes i dine udskrifter.
4. Skema: Her kan du vælge det specifikke skema tilknyttet den valgte registreringstype der vil fremkomme i dine udskrifter.
5. Sortering af registreringer: Her kan du vælge om dine registreringer skal sorteres efter nyeste eller ældste registreringer først.
6. Medtag plantegning: Her kan du vælge om din plantegning skal inkluderes i dit registreringsafsnit.
7. Tilføj egen tekst til afsnit: Her kan du tilføje egen tekst eller ekstra beskrivelser til registreringsafsnittet. Dertil kan du vælge om teksten skal forekomme før eller efter dine registreringer.
Kontakt os
Har du nogle spørgsmål er du altid mere end velkommen til at ringe til vores support på +45 70 60 60 55 eller skrive en e-mail til support@inspectly.com
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.