I denne artikel viser vi, hvor du finder opslagstavlen i appen, hvordan du opretter, redigere og sletter et opslag, samt yderligere funktioner der er tilgængelige i opslagstavlen i appen.
I denne artikel finder du:
- Opret et nyt opslag
- Rediger eller slet et opslag
- Oversæt et opslag
- Kommentarfelt
- Statistik på opslaget
Opret et nyt opslag
OBS! Dette kræver specifikke Brugergruppe-rettigheder, men ingen licens.
1. Tryk på Tegnestiften - dette er genvejen til Opslagstavlen i appen
2. Tryk på "Plus"-knappen for at oprette et nyt opslag
Du skal nu udfylde dit opslag
Herunder gennemgår vi de felter og muligheder, du har i dit opslag, inden det er færdigt:
1. Titel: En overskrift til dit opslag
2. Tekst: Dette felt er obligatorisk og det er her, du skriver selve opslaget - dvs. den information, du gerne vil have ud til brugerne
3. Tilføj et billede: Her kan du tilføje et billede til dit opslag (max størrelse: 2 MB)
4. Modtagere: Her kan du vælge, hvem der skal kunne se dit opslag - valgmulighederne er:
- Hele organisationen: Vælg denne hvis alle interne brugere i virksomheden skal kunne se opslaget
- Valgt ➜ Faggrupper / Projekter: Vælg denne, hvis det kun er specifikke faggrupper og/eller projekter, der skal kunne se opslaget
- Eksterne organisationer: Dette er en tilvalgsmulighed, du kan vælge, hvis eksterne organisationer også skal kunne se opslaget - det er ikke muligt KUN at vælge eksterne organisationer.
5. Gem: Tryk på den store blå knap med fluebenet for at gemme og færdigoprette dit opslag
OBS! Kommentarfelt: Du kan desuden aktiverer et kommentarfelt til dit opslag ved at sætte flueben ud for "Aktiver kommentarer til dit opslag" - vær opmærksom på at denne funktion kun er mulig at aktivere og benytte af brugere, der har en Viden & Kommunikations licens.
Rediger eller slet et opslag
OBS! Dette kræver specifikke Brugergruppe-rettigheder, men ingen licens.
1. Ønsker du at redigere eller slette et opslag, skal du trykke på de tre prikker på opslaget
2. Vælg derefter mellem "Slet opslag" eller "Rediger opslag"
Oversæt et opslag
OBS! Denne funktion kræver en Viden & Kommunikations licens.
Det er muligt at oversætte teksten i opslag på opslagstavlen - både ude i oversigten og på selve opslaget.
Tryk på oversættelses-ikonet ➜ Vælg sprog ➜ Opslagene og evt. kommentarer bliver nu oversat
Det er desuden muligt at få opslag læst højt på hvilket som helst sprog.
Læs mere om det her: Få opslag og filer læst højt
Kommentarfelt
OBS! Denne funktion kræver en Viden & Kommunikations licens.
Såfremt kommentarer er aktiveret for opslaget, vil det være muligt at benytte et kommentarfelt, hvor du kan skrive dine egne kommentarer til opslaget og læse andres.
Statistik på opslaget
OBS! Denne funktion kræver en Viden & Kommunikations licens. Har du ikke selv oprettet opslaget, kræver det desuden Brugergruppe-rettigheder.
Ved at benytte statistik-funktionen, kan du få et overblik over, hvor mange brugere der har læst opslaget, sende en påmindelse om opslaget, se hvem der har modtaget opslaget og helt specifikt hvem der har læst det.
Åben et opslag og tryk på statistik-ikonet:
Kontakt os
Har du nogle spørgsmål er du altid mere end velkommen til at ringe til vores support på +45 70 60 60 55 eller skrive en e-mail til support@inspectly.com
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.