I denne artikel vil vi gennemgå Tegninger i Inspectly - deres formål, hvordan man uploader og redigere en tegning, samt hvilke overblik og indstillingsmuligheder der er for tegninger.
I denne artikel finder du:
- Formålet med Tegninger
- Upload en tegning
- Upload ny revision af tegning
- Rediger tegning og indstillinger
- Anvendelse af tegningsmapper
Formålet med tegninger
Inspectly tilbyder en række funktioner til at håndtere projektspecifikke filer og tegninger. Det er essentielt at benytte den rette funktion i Inspectlys system, når man skal arbejde med "Filer" eller "Tegninger".
Når du uploader dine projektspecifikke tegninger i Inspectlys modul for "Tegninger", får du adgang til flere relevante muligheder, sammenlignet med hvis de uploades i "Filer" modulet.
Ved at benytte "Tegninger" modulet til dine projektspecifikke tegninger, kan du:
- Uploade nye revisioner* uden at skulle tilpasse arbejdsgange andre steder
- Tilknytte dine tegninger til specifikke underprojekter, så den rigtig tegning altid vælges og benyttes i marken
- Bruge dine tegninger i forbindelse med "Planlagte kontroller" som en del af dit Digitale KS-arbejde
*Den første udgave af en tegning du uploader får automatisk revisionsnummeret 1. Uploader du efterfølgende en revision af tegningen, vil revisionsnummeret blive ændret til 2, således forsætter det for hver revision af tegningen, du uploader. Det er ikke muligt at redigere i disse numre eller selv angive et nummer. Revisionsnumrene bliver tildelt automatisk for hver tegning, der bliver uploadet.
Upload en tegning
Åben projekt ➜ Tegninger ➜ Upload tegning
Vælg en eller flere tegninger til upload ➜ Aktiver/deaktiver notifikation ➜ Tryk på "Upload"
TIP: Hvis du uploader en fil, der er på mere end én side, vil hver side blive uploadet som en selvstændig tegning.
OBS! Der tillades kun upload af PDF-filer.
Tegningerne er nu uploadet på projektet:
Upload ny revision af tegning
Når i får nye revisioner af tegningerne, der allerede er uploadet på projektet, kan disse med fordel uploades som nye revisioner - på den måde har man også en revisionshistorik, så det altid er muligt at danne sig et overblik over, hvilke tegninger der har ændret sig undervejs.
Tryk på upload-ikonet ud for den tegning, du ønsker at uploade en ny revision af:
Vælg en tegning til upload ➜ Aktiver/deaktiver notifikation ➜ Tryk på "Upload"
OBS! Revisioner kan kun være en enkelt side lang og skal ligesom ved første upload være en PDF-fil.
Nye revisioner kan ligeledes uploades under "Rediger" på den specifikke tegning, hvilket du kan se i næste afsnit, hvor vi gennemgår indstillinger og redigeringsmuligheder.
Rediger tegning og indstillinger
Hvis man trykker på de tre prikker ud for en tegning, har man følgende muligheder:
"Slet", "Download" og "Tilknyt til underprojekter" kan ligeledes findes under "Rediger". Vi gennemgår nu de forskellige muligheder og indstillinger.
Rediger
Tryk på de tre prikker ➜ Rediger
Her får du følgende overblik og redigerings-/indstillingsmuligheder for tegningen:
- Rediger navnet på tegningen
- Indstil om den skal være aktiv eller ej
- Få et overblik over revisionshistorikken
- Uploade en ny revision
- Se eller downloade tidligere revisioner
- Indstille markeringsstørrelse på tegning
- Redigere i relationer til underprojekter
- Slette tegningen (inkl. alle revisioner)
OBS! Husk altid af afslutte med at trykke på "Gem", hvis der er foretaget ændringer på denne side.
Del
Det er muligt at dele tegninger via link og QR-kode, hvilket vi gennemgår i en særskilt artikel.
Slet
Hvis du ønsker at slette en specifik tegning, kan dette gøres under de tre prikker eller via Rediger-siden, som tidligere gennemgået. Skal du slette flere tegninger, kan dette gøres på én gang som vist herunder:
Sæt flueben i kassen ud for tegningerne ➜ Vælg handling ➜ Slet
OBS! Når tegninger slettes, vil alle tidligere revisioner ligeledes blive slettet!
Download
Det er muligt at downloade den nyeste revision af en tegning ved at trykke på de tre prikker og vælge "Download". Såvel nyeste revision som tidligere revisioner kan også downloades under "Rediger", som tidligere gennemgået.
Tilknyt til underprojekter
Hvis nogle tegninger kun skal bruges på specifikke underprojekter, kan dette afgrænses ved at tilknytte tegninger til underprojekter, hvorved de kun vil være mulige at vælge til markering på plantegning for de valgte underprojekter. På den måde undgår man, at folk får markeret på en forkert tegning ifm. registreringsarbejdet.
Du kan tilknytte en tegning til underprojekter under de tre prikker eller via Rediger-siden, som tidligere gennemgået. Skal du tilknytte flere tegninger til de samme underprojekter, kan dette gøres på én gang som vist herunder:
Sæt flueben i kassen ud for tegningerne ➜ Vælg handling ➜ Tilknyt til underprojekter
Vælg underprojekter ➜ Bekræft lokation
Hvis tegninger kun er tilknyttet specifikke underprojekter vil de være forsynet med et mappestruktur-ikon. Ved at placere musemarkøren på dette ikon, kan man se, hvilke underprojekter tegningen er tilknyttet, som vist herunder:
TIP: Det er ligeledes muligt at markere en hel mappe med tegninger og tilknytte til underprojekter. Derved vil alle tegninger i mappen og evt. undermapper blive tilknyttet til de valgte underprojekter.
Anvendelse af tegningsmapper
Tegningsmapper bruges til at organisere og strukturere forskellige typer af tegninger, som plantegninger og bygningsskitser. Tegningsmapperne kan konfigureres så de passer til dine behov og tilknyttes specifikke underprojekter.
Opret en tegningsmappe
Åben projekt ➜ Tegninger ➜ Opret mappe
Navngiv mappen ➜ Tilpas indstillinger ➜ Opret
Indstillinger til tegningsmapper
- Aktiv: Denne indstilling afgør om mappen er aktiv eller inaktiv. Er der sat flueben i kassen, er mappen aktiv og kan tilgås og anvendes af dine brugere. Modsat hvis den var inaktiv.
- Synlig på telefon: Når denne indstilling er slået til, kan tegningsmappen tilgås fra Inspectly appen. Dette er bl.a. nødvendigt, hvis tegninger i mappen skal kunne anvendes ifm. registreringsarbejde i appen.
- Synlig på ProjektWeb: Er eksterne organisationer tilknyttet dit projekt, kan det være relevant at aktivere indstillingen "Synlig på ProjektWeb". Denne indstilling giver mulighed for at eksterne organisationer og underentreprenører, du har givet adgang til ProjektWeb, kan se mappen og dermed tegningerne i den.
- Faggrupper: Har du et projekt, hvor forskellige faggrupper er involveret, kan det være relevant at oprette tegningsmapper med materiale relevant for de enkelte faggrupper. Dermed sikrer du at dine brugere altid har de korrekte tegninger ved hånden og ikke skal scroll igennem irrelevante tegninger.
Kontakt os
Har du nogle spørgsmål er du altid mere end velkommen til at ringe til vores support på +45 70 60 60 55 eller skrive en e-mail til support@inspectly.com
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.