I denne artikel gennemgår vi, hvordan du opretter et nyt projekt fra start til slut.
I denne artikel finder du:
Opret nyt projekt
Dine projekter ➜ Projektoversigt ➜ Hold musen over "Opret" ➜ Tryk på "Projekt"
Oprettelsen består af 7 steps:
- Tilføj projektinformationer
- Lav en projektstruktur
- Tilføj brugere
- Tilpas projektmenu
- Eftersyn (kun hvis du bruger eftersynsmodulet)
- Placer i projektmappe
- Opret projektet
Tilføj projektinformationer
Her skal du som minimum vælge Projektnavn og Startdato. Derudover kan du give projektet et sagsnr., angive slutdato, samt adressen projektet foregår på.
Lav en projektstruktur
Vil du gerne inddele projektet i forskellige underprojekter, kan du her trykke på "Opret underprojekt", hvorefter du kan oprette et eller flere underprojekter og dermed skabe din projektstruktur.
OBS! Det er også muligt at oprette og redigere i projektstrukturen igen senere, når projektet er blevet færdigoprettet, så "bordet fanger ikke".
Opret et underprojekt
Vil du kun oprette ét underprojekt eller i hvert fald ét ad gangen, skal du vælge fanen "Opret et underprojekt". Her kan du indtaste navnet på dit underprojekt og trykke på "Opret", hvorefter det vil fremgå af projektstrukturen i venstre side.
Opret flere underprojekter
Vil du gerne oprette flere underprojekter på én gang, skal du gå i fanen "Opret flere underprojekter". Derefter kan du vælge:
- Antal underprojekter: Vælg hvor mange underprojekter, du vil oprette samlet
-
Indtast navn: Vælg den grundlæggende betegnelse for underprojekterne, fx "Etage"
-
Indstil nummereringen af underprojekterne:
-
Vælg om underprojekterne skal inddeles/betegnes med tal eller bogstaver
- Vælg om formatet skal være "Nr. + Navn" eller "Navn + Nr."
-
Tag desuden stilling til hvilket tal eller bogstav, der skal startes med og om du ønsker at springe hvert andet tal/bogstav over eller ej
-
- Tryk på "Opret"
Eksempel: Vælger du navnet "Etage", nummereringstypen "Tal" og formatet "Navn + Nr.", vil underprojekterne komme til at hedde "Etage 1", "Etage 2", "Etage 3" osv.
Slet eller omdøb underprojekt
Ønsker du at slette eller omdøbe et af de underprojekter, du har oprettet, skal du trykke på de tre prikker til højre for underprojektet og vælge enten "Slet" eller "Omdøb".
Tilføj underprojekter til et underprojekt
Ønsker du at oprette yderligere underprojekter under et underprojekt, så der kommer flere niveauer i projektstrukturen, skal du blot trykke på et underprojekt, så det bliver markeret med gråt og derefter benytte samme fremgangmåde som tidligere beskrevet ift. oprettelse af underprojekter.
På den måde kan du fx skabe følgende projektstruktur:
Tilføj brugere
Tilknyt de brugere, der skal have adgang til projektet. Du vælger brugerne ved at sætte flueben i boksen til højre for dem. Hvis du gerne vil tilknytte en hel brugerkategori, kan du sætte flueben i boksen i den blå fane - så vil alle brugerne i kategorien blive markeret med flueben.
Har du mange brugere, kan du fremsøge de relevante, du ønsker at tilknytte projektet, enten ved at skrive noget af brugerens navn i søgefeltet (1) eller filtrere listen på faggrupper (2):
Tilpas projektmenu
Vælg hvilke moduler, der skal være aktive på projektet. Benytter i fx ikke almindelig Fotodokumentation på dette projekt, giver det mening at deaktivere det, så overblikket på projektet i app'en og på administrationssiden kun viser relevante moduler og i undgår fejloprettede registreringer i uønskede moduler.
Eftersyn
Skal projektet anvendes til serviceeftersyn, kan du nemt og hurtigt få oprettet det som en ekstern lokation i Global-fanen, ved at markere boksen til højre for "Opret også som ekstern lokation". Anvender du IKKE modulet Eftersyn, skal du efterlade boksen uden flueben.
Placer i projektmappe
Ønsker du at placere projektet i en projektmappe, kan du vælge hvilken ved at sætte flueben i boksen til venstre for den. Har du endnu ikke oprettet nogen projektmapper eller ønsker du at oprette ekstra mappe, som dette projekt skal placeres i, kan du trykke på "Opret projektmappe" direkte fra dette overblik og navngive din nye mappe - du kan ligeledes oprette undermapper til eksisterende mapper.
Læs mere om projektmapper HER!
Opret projektet
Tryk på "Opret projekt" for at færdigoprette dit nye projektet eller på "Forrige", hvis du ønsker at gå tilbage i flowet og kontrollere/ændre noget i de steps, du har været igennem.
OBS! Det er også muligt at rette i alle oplysninger efter projektet er færdigoprettet.
Færdiggør opsætningen af projektet
Når projektet er oprettet, er det tid til at klare den sidste opsætning, så projektet er klar til brug!
Tilføj skemaer, lav en kontrolplan, upload tegninger, tilknyt eksterne brugere osv. - vi hjælper dig med at huske det hele, hvis du følger vores Projekttjekliste, der dukker op i højre side af skærmen på din nye projektforside.
Læs mere om projekttjeklisten HER!
Kontakt os
Har du nogle spørgsmål er du altid mere end velkommen til at ringe til vores support på +45 70 60 60 55 eller skrive en e-mail til support@inspectly.com
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.