Ny Funktion under Brugerindstillinger - Adressebog
Vi har udviklet en adressebog, som gør det nemt for jeres medarbejdere at finde kontakt oplysninger på en kollega.
Med kontaktpersoner i en adressebog som del af Inspectlys kernefunktionalitet har det aldrig været nemmere at finde kontakt oplysninger på alle interne medarbejdere i organisationen.
På administrationssiden er det muligt at administrere, hvilke brugere der skal være synlige for brugerne af app'en. I app'en vil adressebogen fremgå som en liste, der kan tilgås i bruger-menuen eller på den nye standard tile i tile-menu. Det har aldrig været nemmere at få fat i sine kolleger.
Det kunne eksempelvis være:
-
En projektleder på et andet projekt
-
En arbejdsmiljørepræsentant
-
En kollega til faglig sparring
Sådan bruger du adressebogen
Adressebogen opsættes og vedligeholdes på administrationssiden. Den findes på konto Brugere Adressebog. Det er på administrationssiden, at adressebogen på app'en administreres. Det er en simpel side, hvor alle interne brugere automatisk vil fremgå. Administratoren vil på denne side blot tilvælge de brugere, der skal være synlige, eller blot øverst vælge, at ALLE interne brugere skal være synlig på app'en (Indstilling: "Inkluder alle brugere i adressebogen"). Denne indstilling vil automatisk tilvælge nyoprettede brugere, hvilket gør, at der med denne indstilling ikke er behov for vedligehold.
Adressebogen ser således ud på administrationssiden:
Listerne i adressebogen vil altid være inddelt i brugerkategorier, og de enkelte på listen vil altid være i alfabetisk rækkefølge. Det er yderligere muligt at søge på navne i søgebaren samt at filtrere på brugertype.
Adressebog på app'en
Således ser adressebogen ud på app'en.
På billedet til venstre ses Adressebogen på app'en, heri er der en liste af interne medarbejdere - i alfabetisk rækkefølge. Ligesom på administrationssiden, så er det øverst muligt både at søge og filtrere på listen, sådan at listen kan konkretiseres af brugeren efter behov. Klikker man ind på en bruger, vil man blive præsenteret for deres basis informationer; navn, brugertype, faggrupper og navnet på virksomheden. I pille-knappen på siden ser der 3 knapper, der har til funktion (i rækkefølge), at sende dem en mail, en SMS eller at ringe til dem med det nummer, der er angivet i forbindelse med brugerens oprettelse.
Videogennemgang
Nedenfor finder du en videogennemgang af adressebogen.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.