Gå til indhold
Dansk
  • Der er ingen forslag, da søgefeltet er tomt.

Opgavestatus

I denne artikel kan du læse om, hvad de forskellige statuskoder i en opgave betyder, og hvornår en opgave skifter status.

 

Opgavestatusser

De forskellige statusser er inddelt i forskellige farver. Vi har som standard følgende:

Orange - Afventer udbedring

Grøn - Udbedret

Blå - Godkendt

Rød - Afvist

 

Du kan også tilpasse disse statusnavne under:

Global ➜ Opgaver ➜ Opgavetyper ➜ Tryk på blyanten ud for den opgavetype det drejer sig om ➜ 2. Registreringsindhold ➜ Scroll ned til "Opgavestatus" ➜  Du kan nu tilpasse navnene ud for hver farve.

 

Opgaveflow

Statusser i en opgave omhandler hvilke statusser en opgave kan flytte igennem. Der er fire forskellige stadier som en opgave kan være i:

1. Afventer udbedring

2. Udbedret

3. Godkendt

4. Afvist

 

Afventer udbedring

Opgaven kan oprettes enten via appen eller administrationssiden. Ved oprettelse af opgaven, får opgaven statussen "Afventer udbedring". Når opgaven oprettes, tildeles den til en ansvarlig, den ansvarlige er den, som skal udføre opgaven.

Disse brugertyper (forudsat der er tildelt en stor eller en opgavelicens) kan oprette en opgave:

- Administrator

- Projektleder

- Medarbejder

- App bruger (kan kun oprette en opgave fra appen)

 

Udbedret

Den ansvarlige kan nu udføre/udbedre opgaven på appen. Når opgaven er udført får opgaven statussen "udbedret".

Disse brugertyper kan udbedre en opgave - udbedring af opgave kræver ingen licens. Dog kræver det, at de er sat på som ansvarlig på opgaven.

- Administrator - kan altid udbedre en opgave, selvom de ikke står som ansvarlig

- Projektleder - kan altid udbedre en opgave, selvom de ikke står som ansvarlig

- Medarbejder

- App bruger (kun på appen)

- Læse-adgang

 

Godkendt og Afvist

Når en opgave er udbedret, skal opretteren af opgaven vælge, om opgavens udførsel kan godkendes eller afvises.

Bliver opgaven godkendt, vil der ikke ske mere.

Bliver opgaven afvist, vil den stå med status "Afvist", og de ansvarlige skal så gå ind og udføre opgaven igen.

En administrator og projektleder kan altid godkende eller afvise en opgave (via adminsiden), selvom de ikke har oprettet opgaven. Ellers er det opretteren af opgaven, som kan godkende eller afvise opgaven (via app eller adminsiden).

 

OBS: Der kan være enkelte afvigelser, ud fra de enkelte brugertyper, hvis der er sat en brugergruppeindstilling op. Indstillingerne på disse brugergrupper kan læses herunder:

Konto ➜ Brugere ➜ Brugergrupper ➜ Tryk på blyanten ud for den brugertype, som brugeren er tildelt ➜ Rettigheder ➜ Scroll ned til: Opgaver

 

Du kan finde brugerens brugergruppe under:

Konto ➜ Brugere ➜ Interne ➜ Tryk på blyanten ud for den bruger det drejer sig om ➜ 2. Brugeradgang ➜ Brugergruppe

 

Tryk her for at se en guide til hvordan du opretter og tildeler en opgave

Tryk her for at se en guide til hvordan du opretter og besvarer en opgave

Tryk her for at læse om opgave status på appen

 

Kontakt os

Har du nogle spørgsmål er du altid mere end velkommen til at ringe til vores support på +45 70 60 60 55 eller skrive en e-mail til support@inspectly.com