Den nye udskriftsmotor ⭐
Vi ved hvor meget tid du bruger på at lave rapporter. Og vi ved også, at dine rapporter er mere end bare dokumentation – de er din kommunikation til kunder, partnere og interessenter. Derfor har vi opdateret udskriftsmotoren bag dine rapporter med nye funktioner, bedre hastighed og layoutforbedringer.
Hvad er nyt?
Forbedringer i den nye motor
- Indholdsfortegnelse med sidetal og interaktive links til afsnit
- Afsnitstyperne "Oversigt" og "Inkludér" er sammenlagt til én afsnitstype.
- Dokument- og tegningsoversigter med direkte navigation til specifikke bilag
- Designløft med mere professionelt layout
- Forbedret kvalitet på tegninger og billeder
- Øget hastighed ved generering af større rapporter
Indholdsfortegnelse med sidetal og interaktive links til afsnit
Udskrives en rapport med afsnitstypen "Indholdsfortegnelse" vil der nu være mulighed for at klikke på sektionen man vil gå til, og så kommer man direkte ned til den valgte sektion.
(Den gamle motor til venstre - den nye motor til højre)

Afsnitstyperne "Oversigt" og "Inkludér" er sammenlagt til én afsnitstype
Afsnitstyperne "Oversigt" og "Inkludér" er sammenlagt til én afsnitstype. Dokumentoversigt vises fremover som en integreret del af dette afsnit. På samme vis som indholdsfortegnelsen er det nu muligt at klikke på bilaget man gerne vil gå til, hvorefter man kommer ned til det valgte bilag.
Hvad skal I være opmærksomme på:
Hvis I anvender afsnitsnumre (f.eks. 1.1, 1.2, 1.3 eller A, B, C), kan sammenlægningen af ”Inkluder dokumenter eller tegninger” og ”Oversigt” medføre "spring" i nummerering i kundernes rapporter. Disse spring skal justeres manuelt i udskriftsskabelonerne efter konverteringen. Hvis nogle kunder spørg om dette efter konverteringen så skal enten lave det om på den projektspecifikke rapport eller i den globale rapportudskrift.
(Den gamle motor til venstre - den nye motor til højre)

Designløft med mere professionelt layout
Registreringerne der bliver lavet har også fået et design løft. Skriftstørrelserne og skrifttyperne er blevet forfinet og layoutet har fået et mere 'rent' udseende.
(Den gamle motor til venstre - den nye motor til højre)

Forbedringer af billede- og tegnings-kvalitet, og øget hastighed af udskrift
Generelt har opdateringen gjort at billederne og tegningerne der bliver vist i rapporterne, er af bedre kvalitet. Du vil opleve at de er blevet større, klarere og ser mere skarpe ud når de udskrives.
Dertil har vi øget hastigheden for udskrifter af større rapporter. Større rapporter der bliver udskrevet vil blive udskrevet hurtigere end tidligere, så ventetiden ikke er så lang som den tidligere har været.
Kontakt os
Har du nogle spørgsmål er du altid mere end velkommen til at ringe til vores support på +45 70 60 60 55 eller skrive en e-mail til support@inspectly.com