Gå til indhold
Dansk
  • Der er ingen forslag, da søgefeltet er tomt.

Brugerdefinerede globale flettefelter

Det er muligt at lave brugerdefinerede flettefelter til jeres udskriftsskabeloner, hvorved i minimerer behovet for administrativt arbejde med at tilpasse og rette direkte i skabelonerne fra projekt til projekt. Det kalder vi "Globale flettefelter".

Hvad er et flettefelt?

Et flettefelt er et værktøj, som gør det nemt og hurtigt at indsætte én information mange steder i ét dokument, eller i mange forskellige dokumenter på én gang. Flettefelter fungerer som en pladsholder i en udskriftsskabelon. Under “Projektoplysninger” kan du udfylde den tekst, der skal erstatte en pladsholder i samtlige af projektets rapporter.

 

Opret globale flettefelter

Konto ➜ Udskrifter ➜ Indstillinger ➜ Tryk på "Tilføj felt" under Globale flettefelter

Her kan du oprette og navngive flettefelter, som kan flettes ind i dine rapporter. Disse flettefelter er globale, hvormed de kan bruges i udskriftsskabeloner på tværs af projekter. Det er muligt at oprette flere flettefelter til forskellige oplysninger, afhængigt af hvor mange du har behov for.

Tryk på "Tilføj felt" og navngiv dit flettefelt med noget kort og beskrivende. I eksemplet herunder har vi valgt at oprette to felter, henholdsvis "Konstruktionsklasse" og "Løbenummer":

A screenshot of a computer

Description automatically generated

OBS! Husk at trykke på "Gem" helt i bunden af siden!
A blue rectangle with white text

Description automatically generated

 

Indsæt flettefelter i udskriftsskabeloner

Konto ➜ Udskrifter ➜ Skabeloner ➜ Tryk på blyanten ud for den rapport, du vil bruge et flettefelt i



Når du har åbnet den udskriftsskabelon, du ønsker at benytte dine brugerdefinerede flettefelter i, skal du først vælge det afsnit, hvor flettefeltet skal bruges - fx forsiden:



Tryk eller markér det sted i teksten, hvor flettefeltet skal indsættes og vælg derefter "Flettefelter" i værktøjslinjen. Her skal du vælge "Globale flettefelter" og dernæst det af dine brugerdefinerede flettefelter, som du ønsker at bruge.

Når du har indsat et flettefelt, vil det fremgå i Tuborg-klammer (de sjove parenteser også kaldet curly-brackets).

OBS: Du kan sagtens indsætte samme flettefelt flere steder i samme rapport og flettefelterne kan indsættes alle steder, hvor det er muligt at skrive fritekst, hvilket er hhv. i afsnitstypen “Brugerdefineret tekst” og på alle andre afsnitstyper under “Tilføj egen tekst til afsnit” (se billede herunder).

 

Udfyld tekst til flettefelter på projekt

Dine projekter ➜ Vælg projekt ➜ Projektindstillinger ➜ Projektoplysninger ➜ Stamdata & faggrupper

 

Når du har oprettet og navngivet dine flettefelter, som skal bruges i dine udskriftsskabeloner, tilgår du dem efterfølgende på hvert enkelt projekt under "Projektindstillinger" ➜ "Projektoplysninger" ➜ "Stamdata & faggrupper", som vist på billedet herover.

Her kan du udfylde felterne med den tekst, der skal erstatte det pågældende flettefelt i rapporterne på det projekt, du står på. Således vil den angivne tekst fremgå de steder i rapporterne, hvor flettefeltet er indsat i udskriftsskabelonen.

I eksemplet herunder kan i se, at vi på et projekt udfylder flettefeltet "Løbenummer" med tallet 13 og derved kommer der til at stå 13 de steder i rapporten, hvor flettefeltet "Løbenummer" var indsat:

   ➜  

 

Kontakt os

Har du nogle spørgsmål er du altid mere end velkommen til at ringe til vores support på +45 70 60 60 55 eller skrive en e-mail til support@inspectly.com