20-02-2024: Onboarding gennem Knowledge Alerts
Vi har tilføjet en ny mulighed under "Knowledge Alerts" - nemlig muligheden for automatisk onboarding, så du ikke manuelt skal oprette og sende den samme Knowledge Alert igen og igen, hver gang i får en ny medarbejder eller noget ændre sig for en enkelt bruger!
Med Onboarding Knowledge Alerts sikres det, at hver gang en bruger opfylder visse kriterier (fx når en ny bruger oprettes med Viden & Kommunikation-licens, eller når en bruger føjes til et projekt, en faggruppe eller en brugergruppe), vil brugeren automatisk modtage nogle bestemte Knowledge Alerts, som i allerede har oprettet. Dette sikrer, at brugeren får og gennemgår den nødvendige viden for, at kunne begå sig i virksomheden eller på byggepladsen.
Desuden bliver det muligt at gensende en Onboarding Knowledge Alert automatisk ud fra et interval, som bestemmes ved oprettelsen af alerten.
Udover disse nye automatiseringer, er flowet det samme som vi kender fra almindelige Knowledge Alerts - fx hvordan man opretter dem, tilføjer spørgeskema etc. Læs mere om Knowledge Alerts generelt HER!
Her finder og opretter du de nye alerts
OBS! Brugere skal have en Viden & Kommunikation-licens og enten være Administrator eller have brugergrupperettigheden til at "Administrere knowledge alert" for at kunne tilgå dette på adminsiden.
Global ➜ Knowledge Alerts ➜ Onboarding
Nye/ændrede brugere
Alle kommende brugere, der opfylder kriterierne for den pågældende Knowledge Alert og har en Viden & Kommunikation-licens, vil automatisk få adgang til disse Onboarding Knowledge Alerts i app'en og på adminsiden (afhængigt af brugertypen). Samtidig vil disse brugere modtage mail- og push-notifikationer herom.
Denne funktion aktiveres ved følgende ændringer:
- Ny bruger bliver oprettet, via:
Manuel oprettelse af bruger, "Importer brugere" (excel-ark), eller gennem Integration/Public API (det nye) - En bruger får ændret/tilføjet licens
Konkret når brugeren får tildelt Viden & Kommunikation-licensen - En bruger bliver tilknyttet en faggruppe
- En bruger bliver tilknyttet en brugergruppe
- En bruger bliver tilknyttet et projekt
Automatisk gensendelse
Automatisk gensendelse betyder, at man kan vælge, at en Onboarding Knowledge Alert automatisk sendes til alle brugere igen efter et forudbestemt interval. Dette kan være gavnligt, hvis det fx er nogle sikkerhedsregler, lovkrav eller lignende, som man skal gennemlæse og acceptere en gang om året, så man er sikker på, at medarbejderne husker disse.
Mulige intervaller:
- Ugentligt
- Månedligt
- Kvartalsvist
- Halvårligt
- Årligt